Hvordan sælger man event-billetter på Ticket2.com

At sælge billetter på Ticket2 er let og enkelt. Her er der tips og råd om, hvordan man handler samt en beskrivelse af, hvilke regler der gælder for dig som sælger, for at det skal blive sikkert og enkelt for alle, som bruger hjemmesiden. Sælgerhåndbogen består af en gennemgang af reglerne og en forklaring på, hvordan Ticket2 fungerer for dig, som sælger billetter.

Bliv medlem

For at sælge billetter hos Ticket2 skal du være medlem hos os. Medlemskabet er gratis, og du kan enkelt registrere din ansøgning om medlemskab på nettet Vi bedømmer almindeligvis din ansøgning inden for et par dage

For at blive medlem hos os, skal du gøre følgende:

1. Registrere dig som sælger her >>
2. Udfylde ansøgningen om medlemskab
3. Mens du venter på svar, kan du gøre dine billetter klar til salg
4. Når din ansøgning er blevet godkendt, kan købere se dine billetter og købe dem

For at købere på Ticket2 skal føle sig sikre, skal alle sælgere, som søger medlemskab kontrolleres. Som sælger må du ikke have skattegæld eller være registreret, som en dårlig betaler

Vi skal have dit CPR nummer og adresse for at kunne gennemføre kontrollen¨.

Betaling

Når du sælger billetter hos Ticket2, skal man kunne udbetale købesummen til dig som sælger.

Hvis du vil, kan vi gemme dine bankoplysninger, så du ikke behøver at oplyse dem, hver gang du sælger billetter. Ellers skal du Hver gang du sælger billetter oplyse dit kontonummer.

Ved events i udlandet skal pengene betales til sælgeren efter at eventen er foregået. Udbetalingen sker inden for syv (7) hverdage efter eventen. For events i Sverige eller billetter, som er blevet postet med anbefalet brev, betales pengene til sælgeren, efter at køberen har godkendt billetforsendelsen, eller hvis køberen ikke har reklameret købet inden for en (1) hverdag efter at billetterne er kommet frem. Udbetaling sker inden for syv (7) hverdage derefter.

Læg dine billetter til salg

Det er gratis at lægge billetter til salg er hos Ticket2. Som sælger er du forpligtet til at levere de billetter, du har tilbudt, hvis der er en køber, som vil købe dine billetter Sælgere. Hvis du bekræfter købet, har du og køberen indgået en bindende købsaftale.

Når du udbyder billetter skal du specificere, hvilken dato, sektion og plads som gælder for billetterne. Du skal også oplyse den pris, du ønsker for billetterne. Al salg af billetter sker i øjeblikket til fast pris. Der er ingen mulighed for at forhandle prisen.

Billetter som er lagt til salg ligger ude frem til en (1) dag inden eventen, med mindre billetterne er købt eller sælgeren har fjernet sine billetter fra Ticket2 inden da. Så længe du har billetter til salg, skal du være klar til at opfylde dine forpligtelser som sælger, hvis der findes en køber.

Som medlem kan du lægge billetter til salg hos Ticket2 på de events, som allerede er registrerede hos Ticket2. Der findes et stort udbud af events hele tiden, og det kan være, at præcis din event endnu ikke er lagt ind på siden. Hvis du har billetter til en anden event, som du ønsker at sælge billetter til, kan du kontakte os for at få eventen registreret på info@ticket2.com.

Vær opmærksom på, at du kan registrere billetter, allerede inden din medlemsansøgning er blevet godkendt. De billetter, du registrerer, er ikke synlige for andre besøgende på Ticket2´s hjemmeside, før din medlemsansøgning er godkendt.

Angående salg af billetter

Som sælger kan du ændre eller fjerne en billetpost, som du tidligere har lagt ud, uden at det koster dig noget. Du kan f.eks. ændre udbuds prisen, hvis du ikke tror, at den afspejler markedsprisen for pågældende event.

Hvis du af en eller anden grund ikke længere har de billetter, som du tilbyder, bør du omgående fjerne billetterne fra Ticket2 for at undgå en situation, hvor du ikke kan fuldføre handlen med køberen.

Bemærk, at hvis en køber har påbegyndt et køb af en billetpost, kan du ikke længere ændre eller fjerne den.

Når nogen køber dine billetter

En køber kan købe billetter når som helst, når de ligger til salg. Som sælger skal du være klar til at bekræfte købet og sende billetterne til køberen.

Når en af dine billetposter bliver købt af en køber, får du en e-mail fra os på Ticket2, som informerer dig om, at en købsaftale er indgået. Du bedes da bekræfte, at du har billetterne, derefter modtager du køberens adresse.

Du har nu en (1) arbejdsdag til at bekræfte, at du har billetterne, og to (2) dage til at poste dem med anbefalet brev til køberen eller sende billetterne med bud dagen inden matchen, når det handler om events i udlandet. Hvis du har nogen grund til at tro at du ikke kan levere billetterne, bedes du omgående kontakte Ticket2. Ikke at være i stand til eller ikke ville levere billetterne kan være et brud på Ticket2´s brugeraftale og kan medføre sanktioner.

Sende Billetter

Du skal sende billetterne til køberen senest tre (3) dage efter, at køberen har påbegyndt købeprocessen. Når det handler om sport events i udlandet, skal du sende dem med bud dagen inden matchen til køberens hotel/bolig i byen, hvor eventen afholdes.

Hvis billetterne bliver sendt, skal de sendes med Postens anbefalede brev eller med bud ved internationale billetter. Køberen betaler en ekstra afgift for at dække fragtomkostningerne.

Som sælger skal du meddele os om forsendelsen, ”brevets ID” – Kolli Nummer, så Ticket2 kan spore den. Dette er vigtigt for at kunne garantere høj sikkerhed, og for at vi skal kunne udbetale pengene til dig som sælger.

Billetterne tilhører sælgeren, indtil køberen har hentet dem på Postkontoret eller modtaget dem fra buddet. Anbefalede breve er forsikrede af Postvæsenet op til 5000 kr.

Afgifter

Når billetterne sælges gennem Ticket2 er kommissionen for salg på 15 % af værdien på billetterne (inkl. moms) & nbsp. Kommissionen trækkes fra prisen inden resten af summen udbetales af Ticket2 til sælgeren.

Ticket2 har ingen medlemsafgift eller nogen andre afgifter for at lægge billetter til salg.

At ændre dine egne brugeroplysninger

Ved hjælp af dit brugernavn og password kan du altid logge ind på Ticket2 og se, hvilke oplysninger vi har om dig. Du kan vælge at ændre på oplysninger om din person og dit medlemskab eller afslutte dit medlemskab.

Hvis du vælger at ændre på oplysninger omkring dit medlemskab, kan det indebære at Ticket2 behøver at undersøge din kreditværdighed på ny. De billetter, som du har lagt til salg, kommer da ikke til at kunne ses eller købes af andre brugere, før den nye kreditundersøgelse af de nye personoplysninger er gennemført og godkendt.

Bemærk, at hvis en køber har påbegyndt et køb af dine billetter, som du har til salg, kan du ikke afbryde købet eller komme uden om dine forpligtelser som sælger ved at ændre eller afslutte dit medlemskab.

Hvis du har glemt dit brugernavn og/eller password, beder vi dig kontakte os på Ticket2

I forbindelse med salg af billetter, lagres oplysninger om sælgeren og køberen i Ticket2´s system og arkiv, hvor de kan ligge i op til to år. Dette gælder uanset om et Medlem ændrer oplysninger omkring sit medlemskab eller afslutter sit medlemskab.

Ikke tilladte aktiviteter

Du må ikke:
- Sælge falske eller stjålne billetter gennem Ticket2
- Sende information eller andet med i billetforsendelsen
- Lægge billetter til salg, som du ikke vil eller har mulighed for at levere

For en beskrivelse af mulige sanktioner, se Brugeraftalen.

Hvis du af en eller anden grund ikke er i stand til at gennemføre dine forpligtelser i. f. t købsaftalen med køberen, skal du omgående tage kontakt med Ticket2 for at se, om der kan være en anden løsning end Ticket2´s sanktioner.