- Ticket2.com /
- magazine /
- Article /
Om Tottenham Hotspur Stadium
Premier Leagues mest moderne arena - samt verdens længste bar
Kort om Tottenhams nye stadion
White Hart Lane var hjemmebane for Tottenham FC fra 1899 til 2017. I 2017 blev White Hart Lane revet ned for at give plads til Tottenhams nye hjemmebane, med byggeriet startende samme år. I sæsonen 17/18 spillede klubben derfor sine hjemmekampe på Wembley Stadium i ventetiden på den nye stadion, som er planlagt til at stå klar lige til sæsonen 18/19.
Tottenhams nye stadion vil have en kapacitet på 62.062 tilskuere, og målet er at være en af de bedste stadioner i verden. Der er satset stærkt på stadionoplevelsen med alt fra siddepladser tættere på banen, forskellige typer af restauranter for at imødekomme alle smage, nye moderne suiter og lounger, et museum samt et fan-område, som vil være levende 365 dage om året med forskellige begivenheder, attraktioner og caféer. Sidst, men ikke mindst, har der været stort fokus på hjemmasektionen, "Home Southern Stand", som vil være stadionets hjerte med et design, der skal generere "en mur af lyd". Navnet på stadionet er endnu ikke bekræftet, men det er meget sandsynligt, at den højestbydende vil få navnerettighederne.
Ønsker du at være en af de første til at besøge denne topmoderne stadion og opleve noget ud over det sædvanlige? Vi anbefaler i så fald, at du køber billetter i god tid, da der forventes at være stor efterspørgsel!
Transport til Tottenhams nye stadion
Transportmulighederne er i øjeblikket ved at blive forbedret og udviklet, planen er, at det skal blive endnu lettere at komme til og fra stadionet end tidligere. Vi anbefaler at tage offentlig transport enten med pendler tog, undergrundsbane eller bus, da forbindelserne mellem London og Tottenham er gode.
Det er også let at komme til stadionet med taxa, men husk på, at der kan opstå køer, så vær ude i god tid. Du bør dog undgå at tage bilen, da det ikke er planlagt, at der vil være nogen parkeringspladser tilgængelige ved stadionet.
I nærheden af stadionet er der fire stationer at vælge imellem, hvis du tager offentlig transport med undergrundsbane eller pendler tog. Stationerne er Tottenham Hale, Seven Sisters, White Hart Lane Station og Northumberland Park Station. Det letteste er at tage pendler toget (London Overground) fra Liverpool Street Station til White Hart Lane Station, hvilket tager cirka 20 minutter. Det er også nemt at komme til Northumberland Park Station fra Liverpool Street Station med National Rail services. Herfra kan du nemt gå til stadionet på cirka 10 minutter.
Til Tottenham Hale tager du enten undergrundsbane (Victoria Line, London Underground) eller National Rail services, og det tager cirka 20 minutter at gå fra stationen til stadionet.
Stationen Seven Sisters ligger 30 minutters gang fra stadionet, og hertil kommer du med undergrundsbane (Victoria Line) eller pendler tog. Der er gode transportforbindelser mellem stationen og stadionet for dem, der ikke ønsker at gå denne strækning. Du kan tage enten bussen eller pendler toget, afhængigt af hvad der passer dig.
Når transportinfrastrukturen er fuldt udviklet, vil der køre op til 144 busser i timen til og fra stadionet, fra forskellige steder i London/Tottenham. Så hvis du vil se mere af byen, kan du også tage bussen hele vejen til stadionet.
Pubber og restauranter
I Tottenham er fodboldatmosfæren på kampdage meget behagelig, og for dem, der ønsker at lade op før kampen, er der flere gode pubber i nærheden af stadionet. Hvis man er udeholdsfan, bør man dog være opmærksom på, at de fleste pubber kun er for hjemmefans.
Nogle meget populære pubber i Tottenham er The Bricklayers, Bell & Hare og The Antwerp Arms, som alle tre ligger inden for kort gåafstand til stadionet. Er du en Tottenham-fan, anbefaler vi at gå til The Bricklayers, en ægte Tottenham-pub, hvor både klubhalstørklæder og fotografier pryder væggene. Her kan det dog være ret fyldt på kampdagene, så hvis du er ude efter et lidt roligere miljø, anbefaler vi i stedet at gå til Bell & Hare på den anden side af gaden.
I centrale London er der et stort udvalg af fantastiske restauranter at vælge imellem, men udvalget i Tottenham er ikke helt lige så godt. Hvis du ønsker at nyde rigtig god mad, anbefaler vi derfor at spise i centrale London før eller efter kampen. Hvis du derimod ønsker noget lettere, er der mange muligheder at vælge imellem i Tottenham. Uden for stadionet er der en række madvogne for dem, der ikke har noget imod at stå op og spise. De fleste pubber serverer også enklere mad, så det er bare at vælge og vrage blandt de pubber, der findes omkring stadionet.
Inde på stadionområdet ved South Stand vil der være en stor restaurant hal tilgængelig for hjemmefans. Her anbefaler vi også at gå, hvis du er en Tottenham-fan og ønsker at spise eller drikke noget før kampen. Fra restaurant hallen kan du gå direkte til din plads på stadionet, hvilket gør det meget bekvemt!
At lave i London
I centrale London, 1,3 mil fra Tottenham, er der meget mere at opleve end bare fodbold. Vi anbefaler at tage dig tid til at se dig omkring i byen, og et godt alternativ er via Hop-on hop-off sightseeingbus, da du kan opleve meget på kort tid. Hop gerne af ved nogle af Londons mest berømte seværdigheder; Madame Tussaud, The London Eye, Buckingham Palace eller Piccadilly Circus.
London tilbyder også mere end det, og i West End er der et stort udvalg af musicals og teatre. Så hvorfor ikke maksimere din rejse ved at se en af de populære musicals The Lion King eller Mamma Mia? Vi hos Ticket2 tilbyder mere end blot fodboldbilletter, så tag gerne kontakt til os, så hjælper vi dig!
Hvis du er en Tottenham-fan, bør du også gøre et besøg ved Tottenham-museet, som vil være beliggende ved stadionet. Det anbefales også at tage en guidet tur på stadionet samt besøge Tottenhams souvenirbutik. Her kan du læse mere om, hvad der er at lave i London her!
Overnatningsmuligheder i London
I London findes der et bredt udvalg af forskellige typer overnatningsmuligheder, lige fra hoteller og lejligheder til vandrerhjem og pensionater. Hvis man ønsker at bo tæt på eksempelvis Big Ben og Buckingham Palace, anbefaler vi at bo i Westminister eller City of London, to populære områder for turister. Andre eksempler på områder, du kan bo i under dit ophold i London, er Lambeth, Camden, Soho, Mayfair, Bayswater og Covent Garden. Et tip er dog at kigge på gæsteanmeldelserne, før du booker dit ophold, da standarden kan variere betydeligt mellem de
Tilbage til Artikler